Hvordan læser jeg en energirapport på mit nye hus?

sep 12, 2016 | Inspiration | 0 Kommentarer

Hvordan læser jeg en energirapport på mit nye hus?

Hvis du er den heldige ejer af et ny hus skal der lovpligtigt følge en energirapport med i forbindelse med salget. En energirapport indeholder blandt andet en energimærkning, som er en faglig vurdering af boligens energimæssige tilstand. Alle helårshuse skal ved ejerskifte have en energimærkning.

Mange huse kan have godt af en gennemgående undersøgelse af energiforbruget og fremtidige investeringer, som kan hjælpe med at bringe energien – og dermed regningen – ned. I en energirapport kan man som husejer skabe sig et overblik over husets energiforbrug og især de områder, hvor der muligvis er plads til forbedringer.

Som den nye ejer af huset giver det et vigtigt indblik i husets energiøkonomi og hvad det omtrentligt vil koste i varme-, el- og vandforbrug. Samtidig giver en energirapport et vigtigt overblik over mulige besparelser ved at fremhæve hvilke områder der kan forbedres.

Energimærket og energirapporten er kun vejledende

På din energirapport findes der en klassificering af boligens energi som kaldes energimærket. Energimærket kan være alt mellem A og G, hvor A er den højeste klassificering og G er den laveste. Det er vigtigt at være opmærksom på, at energimærket følger nyere bygningsreglementer, hvorfor det overvejende kun er huse af nyere dato der opnår energimærke A og B.

Som husejer skal man med andre ord ikke lade sig skræmme af hverken et C eller et D. Det er derimod vigtigt at læse sin energirapport grundigt og forstå hvorfor ens hus har fået sit energimærke – og hvad man kan gøre for at forbedre det.

Din energirapport viser i tabeller boligens nuværende forbrug, forbruget efter energioptimeringer og de samlede besparelser.

Energirapporten kan altid kun give et overslag på de mulige besparelser og derfor er det vigtigt at kontakte en virksomhed, som helt konkret kan regne på opgaverne samt hvilket besparelser der er relevante for netop din bolig. Toft Byg har mange års erfaring med at energiforbedre huse og foretage energitjek. Hvis du har problemer med at læse og forstå energirapporten, er du også altid velkommen til at kontakte os på telefonnummer 22479647. Vi glæder os til at høre fra dig.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på Facebook